Fredericia Friskole gennem 35 år

 

Da Fredericia Friskole i sin tid startede, var det som protest mod de eksisterende skoler i byen, 

der bl.a. ikke mere sendte eleverne på fælles lejrskoler.

 

        

 

 

Fredericia Friskole startede i 1981 i Den Reformerte kirkes bygning!

Der havde de Reformerte indtil 1980 selv haft skole, og nu stod bygningen altså tom – klar til at starte en Friskole op. Dengang Fredericia Friskole startede i 1981,

var det samlede antal af elever overraskende 23 elever og 5 klasser som var: 0. klasse, 1.-2. klasse og 3.-4. klasse.

Else Nielsen, der dengang var med til at starte skolen op som lærer fortæller, at der i 1981 kun var 3 lokaler til at undervise i.

 

                                                    ”Jeg husker lærerværelset som faktisk kun bestod af et par sofaer og et kaffebord”, fortæller hun Friskoleavisen.

                                              ”Selve de møbler som eleverne brugte, var stole og borde fra andre skoler, som ikke selv havde brug for dem længere”.

 

Protest mod Folkeskolen

Hvorfor i det hele taget starte en Friskole i Fredericia, når der nu var mange folkeskoler at vælge imellem og også et par andre privatskoler?

Dertil svarer Else:

                                 ”Jeg valgte at starte Friskolen op, bl.a. fordi skolerne var begyndt at stoppe med at sende klasser på lejrtur sammen.

                                                      Men det var også fordi, man som lærer i folkeskolen ikke måtte så meget i timerne,

                                                                         som man måtte på andre Friskoler”,  fortsætter Else.

          ”Jeg kastede mig derfor ud i at starte en ny skole med fælles lejrture, og et sted hvor lærerne selv kunne bestemme lidt mere omkring,

                                                                                               hvordan man ville undervise”. 

 

Jyllandsgade 72

Friskolen kom hurtig i vækst og efter et par år blev pladsen for trang i den Reformerte kirke og skolens bestyrelse og lærer begyndte at kikke efter nye bygninger.

Efter et par år købte forældrene Soldaterhjemmet i Jyllandsgade 72 og i 95 købte skolen Jyllandsgade 70, som blev lavet om til klasseværelser. 

I 1992 startede skolens SFO med 5 børn. Før havde skolen brugt kommunens Fritidshjem, men da den blev lukket, var det tid at starte en SFO op selv.

Op gennem tiden har Fredericia Friskoles profil udviklet sig med musisk/kreative aktiviteter, men også med høj faglighed. 

Samtidig tog lærer og elever fra 0. til 9. klasse på lejrskole, det ene år indlands og det andet år udlands.

Pengene til lejrskolen blev ofte tjent i fællesskab f.eks. ved at spidse blyanter til Jensens Bøfhus eller også gik forældre og børn med reklamer.

På den måde fik børnene både oplevelser f.eks. til Grønland, Livø, Ungarn, Bornholm osv. 

Men også den årlige musical/teaterforestilling var med til at styrke sammenholdet.

Fredericia Friskole har gennem alle årene vægtet, at vi er en lille by skole med fokus på fællesskab, faglighed og det musisk/kreative.